• Välkommen till ett uppdaterat Klocksnack.se

    Efter ett digert arbete är nu den största uppdateringen av Klocksnack.se någonsin klar att se dagens ljus.
    Forumet kommer nu bli ännu snabbare, mer lättanvänt och framför allt fyllt med nya funktioner.

    Vi har skapat en tråd på diskussionsdelen för feedback och tekniska frågeställningar.

    Tack för att ni är med och skapar Skandinaviens bästa klockforum!

    /Hook & Leben

Patek Philippe udstilling i København

FineTime

Cartier
Nu har jeg opdateret min blog, hvor det nu drejer sig om den netop overståede Patek Philippe udstilling i København. Billederne i denne tråd er komprimeret, men I kan se dem i fuld kvalitet på min blog:

http://www.finetime.dk/blog-ure-01

Jeg følte mig som et lille barn i en kæmpe legetøjsbutik, da Hvelplund i går bød velkommen til deres imponerende Patek Philippe udstilling, der løb af stablen tirsdag og onsdag i Moltkes Palæ i indre København.

Som inkarneret ur-entusiast med et tikkende hjerte for Patek Philippe's mange fantastiske kreationer, var det svært ikke at lade sig rive med af begejstring. Udvalget af modeller var righoldigt og opgivet til hele 150 stk. af arrangørerne. Flere af nyhederne havde heldigvis fundet vej til glasmontrene i det stemningsfulde og sobre Moltkes Palæ. Atmosfæren var afslappet og imødekommende og jeg fik rig mulighed for at fotografere og kigge nærmere på herlighederne.

Det meget omdiskuterede pilot ur ref 5524, delte montre med et par manuelle ref 5170 krono ure, med henholdsvis hvid og sort skive. Ref 5524 overraskede positivt, selvom det lettere rustikke udtryk i mine øjne stadig kræver lidt tilvænning. Den velkendte Patek Philippe konservatisme, kombineret med et frisk pust i form af en blank sort skive, var rigtig vellykket på ref 5170. Der var en hel montre spækket med Nautilus ure, herunder den nye ref 5990 med kronograf og GMT visning. Det er lykkedes Patek Philippe på fornemmeste vis at udforme knapperne til styringen af GMT funktionen, så de virker som en naturlig erstatning af Nautilus kassens venstre flange. Et utroligt lækkert såkaldt "sports-ur". Den noget mere elegante, og for mit vekommende velkendte nyhed, ref 5960 i stål med samme krono-værk, men med årskalender, var at finde i en montre med mere komplicerede modeller. Et ur som virkelig overrasker positivt, når man ser og fornemmer kvaliteten i virkeligheden. Sidst men bestemt ikke mindst, bød ref 5270 med kombinationen af det nye manuelle in-house krono-værk og evighedskalender, op til dans. Jeg har et lidt anstrengt forhold til skive designet på flere af de tidligere 5270 modeller, men med denne var jeg bjergtaget af hele uret som helhed.

Mit tikkende ur-hjerte håber at der i fremtiden kommer flere udstillinger af denne slags.

patek-philippe-udstilling-2015-01.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-02.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-03.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-04.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-05.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-06.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-07.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-08.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-09.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-10.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-11.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-12.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-13.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-14.jpg


patek-philippe-udstilling-2015-15.jpg
 

tossefar

Cartier
Tack för bilderna!
Är det någon som har koll på ref. på Nautilusen med vit tavla? Längst ned till vänster i Nautilusstället.
 

FineTime

Cartier
Så vidt jeg har forstået, så er det Hvelplund som har arrangeret udstillingen. Det er muligt at andre PP forhandlere følger efter, men jeg tror desværre ikke at du skal forvente det.
 
Topp