FineTime
Cartier
Mit svenske er ikke godt, så jeg håber at det er i orden at mit indlæg er på dansk:
Er der altid en plausibel forklaring på at et ur er eftertragtet, grænsende til massehysteri blandt ur-freaks? Et eksorbitant prisskilt på et Richard Mille ur, sætter en naturlig begrænsning for massehysteriet, men mekanismerne må vel være de samme, med en mere prisoverkommelig og eftertaget Rolex sportsmodel?
Hvorfor bliver et ur eftertragtet og jaget blandt samlere? Skyldes det designet, urværket, mærkets historie eller noget andet, som er direkte relateret til uret? Eller skyldes det en form for lemminge-effekt, skudt i gang af et kløgtigt team af marketingfolk?
Som jeg har oplevet det flere gange både før og efter, at jeg tog kærligt imod Richard Mille RM010, havde jeg en fornemmelse af at have noget ganske særligt i mine hænder. Måske lidt ligesom med Gollum og Ringen fra “Ringenes Herre”, men forhåbenligt i en light udgave… Nu var spørgsmålet om jeg var offer for lemminge-effekten eller om der lå mere bag?
Designet er unikt og umiskendeligt Richard Mille. Urkassen har med sit buede design, der smyger sig omkring håndleddet, helt sikkert kostet mange penge både at udvikle og producere. Det skeletterede urværk med urskive og bagkasse af safirglas er også rigtig imponerende, unikt og flot forarbejdet. Sagen er blot den, at både urværket og forarbejdningen af dette, findes flottere og mere raffineret fra andre producenter til en langt lavere pris, både købt fra ny, men i særdeleshed købt brugt.
Jeg er stadig meget begejstret for RM010 og det skyldes nok i virkeligheden den unikke kombination af det hele og det faktum, at det ikke minder om noget andet ur. Der hviler dog ikke længere den særlige aura over mærket. Jeg må nok sande at det eftertragtede element ved uret og Richard Mille, nok i ligeså høj grad skyldes en gennemtænkt og veltilrettelagt markedsføring.
For flere indlæg og billeder i fuld opløsning:
http://finetime.dk/finetime/finetime-blog-om-ure/
Er der altid en plausibel forklaring på at et ur er eftertragtet, grænsende til massehysteri blandt ur-freaks? Et eksorbitant prisskilt på et Richard Mille ur, sætter en naturlig begrænsning for massehysteriet, men mekanismerne må vel være de samme, med en mere prisoverkommelig og eftertaget Rolex sportsmodel?
Hvorfor bliver et ur eftertragtet og jaget blandt samlere? Skyldes det designet, urværket, mærkets historie eller noget andet, som er direkte relateret til uret? Eller skyldes det en form for lemminge-effekt, skudt i gang af et kløgtigt team af marketingfolk?
Som jeg har oplevet det flere gange både før og efter, at jeg tog kærligt imod Richard Mille RM010, havde jeg en fornemmelse af at have noget ganske særligt i mine hænder. Måske lidt ligesom med Gollum og Ringen fra “Ringenes Herre”, men forhåbenligt i en light udgave… Nu var spørgsmålet om jeg var offer for lemminge-effekten eller om der lå mere bag?
Designet er unikt og umiskendeligt Richard Mille. Urkassen har med sit buede design, der smyger sig omkring håndleddet, helt sikkert kostet mange penge både at udvikle og producere. Det skeletterede urværk med urskive og bagkasse af safirglas er også rigtig imponerende, unikt og flot forarbejdet. Sagen er blot den, at både urværket og forarbejdningen af dette, findes flottere og mere raffineret fra andre producenter til en langt lavere pris, både købt fra ny, men i særdeleshed købt brugt.
Jeg er stadig meget begejstret for RM010 og det skyldes nok i virkeligheden den unikke kombination af det hele og det faktum, at det ikke minder om noget andet ur. Der hviler dog ikke længere den særlige aura over mærket. Jeg må nok sande at det eftertragtede element ved uret og Richard Mille, nok i ligeså høj grad skyldes en gennemtænkt og veltilrettelagt markedsføring.
For flere indlæg og billeder i fuld opløsning:
http://finetime.dk/finetime/finetime-blog-om-ure/
