Hvis I vil have bedre styr på tidslinjen, autencitet, etc så giver det god mening at sammenligne serienumrene på hhv. manuelle og automatiske verker.
Ändå väldigt intressant detta fenomen, när något ser fel/falskt/ommålat ut. Vi är alla unika snöflingor så vi går igång på olika saker och stör oss på andra detaljer. Tror vi alla kan vara överens om att en vek boett med en till synes perfekt mattsvart tavla med lysmassa ser fel ut. Lägg sedan till den udda dubbelmärkningen med Geneve och sm 600? Vad tänkte de där? Skulle de införa Omega Geneve som logga kl 12? Varför återanvände de ploprofens sm600 överhuvudtaget? Att sedan Genevetexten avviker såpass mycket från den andra texten är lite udda det med. Om jag nu ska fortsätta att hacka på något som tydligen är erkänt ok så ser det nästan ut att glasring saknas på boetten?
Tanke nummer två som är lite intressant är hur svårt det hade varit att introducera en nu tavelmodell? Vet att "experter" välsignat falska tavlor. För om vi ska vara ärliga så är väl det första vi gör är att söka referensobjekt och hittar man då fler likadana tavlor är ju första tanken att de är ok?
Det er helt sikkert rigtigt - når vi bliver konfronteret med "er du sikker på, at tavlan er korrekt?" eller lignende, kan vi sjældent afvise, at der ikke
kan være sket noget ombytning eller så i urets levetid. Kun når man taler en-ejers ure (og da heller ikke altid!), kan man være rimelig sikker på, at kunne vide noget med sikkerhed. At vi i dag kan se en Seamaster fra 50'erne og på kort tid afgøre, om alt er korrekt (med forbehold for udbyttede, korrekte dele), så skyldes det at grundlaget er enormt; de er produceret i utroligt store antal og mange er bevarede til i dag. Når vi så taler om en Genève eller Seamaster 600 som ovenstående, så er det altså Omegas mest
basic model i deres daværende line-up. Enkle værker, små stålboetter og enkle tavlar uden applikerede indeks m.m. Der har ganske enkelt ikke været nogen interesse i dem før nu.
Det kan sammenlignes med den situation man er i som DS-samler - der er praktisk taget ingen viden uden for dette forum, og alt hvad man laver er first line research.
Mine tanker om mulige scenarier er:
1. Helt korrekte referencer med tavlar o.a.
2. Service-eksemplarer med delvist udskiftede tavlar.
3. Deciderede frankens, bevidst lavet for at bedrage.
I forhold til punkt 2 vil jeg mene, at det ikke er sandsynligt, at de er lavet "decentralt", i og med at visare o.a. detaljer er ens. Se bl.a. de mange "Mumbai Specials", der har ens, ommalade tavlar, men forskellige visare og boetter i ulike stand.
I forhold til punkt 3, så vil argumentet her være, at der er tale om service/prototype/falske tavlar (og muligvis visare) som er monteret på verker, som enten er købt i bulk fra fabrikken (a) eller som hører til ure med ødelagte tavlar etc, f.eks. fra Indien eller andre varme/fugtige lande (b). Boetterne er enten ligeledes købt i bulk, enten fra Omega selv eller faket
eller kom med verket.
Fortløbende serienumre vil støtte teori 3a, men hvis serienumrene ikke er tætte på hinanden, vil det gøre 3b mere sandsynlig. Et eksempel er de falske Seamaster 120 dykkare, der kan findes overalt. Her er boett og tavla/visare fake, mens verkerne kommer fra andre Omegaer.
Jeg mener nu stadig at det er scenarie 1, der er mest sandsynligt. Dette i lyset af, at det er en normalt u-eftertragtet reference, der her optræder med en tavla i en kvalitet, der er langt bedre, end hvad vi normalt ser ved fakes, og det lader ikke til, at der er en central udbyder = der er ikke nogen, der lukrerer på at bygge dem.
Follow the money